Den danske spilregulering bygger på en grundtanke: Spil skal udbydes på en måde, der holder forbruget på et moderat niveau og beskytter sårbare personer mod at udvikle ludomani. Det står i § 1 i spilleloven, og det er baggrunden for næsten alle de konkrete krav, licenserede udbydere skal leve op til. Overvågning af spillemønstre er ét af disse krav.
Hvad er overvågning af spillemønstre?
Med overvågning af spillemønstre menes, at udbyderen løbende følger med i, hvordan den enkelte spiller bruger spillet. Det kan dreje sig om indbetalinger, indsatser, tab, spillefrekvens og spilletidspunkt. Pointen er at opdage adfærd, der kan være tegn på problemspil, før skaden er sket.
Det er altså ikke kun spilleren selv, der har ansvaret for at opdage et problem. Udbyderen har en aktiv pligt. Denne pligt står i § 22 i bekendtgørelse om onlinekasino (BEK nr 682 af 11/06/2025), der er i kraft fra 1. juli 2025.
Hvad kræver § 22 konkret?
Bekendtgørelsens § 22 stiller tre ting op:
- Udbyderen skal overvåge spilleres spillemønstre.
- Udbyderen skal handle for at forebygge problemspil, når mønstrene viser noget bekymrende.
- Udbyderen skal have skrevne interne regler for arbejdet og uddanne sit personale.
Kravet om skrevne interne regler betyder, at overvågningen ikke må være tilfældig. Der skal være en fastlagt procedure for, hvad der overvåges, hvornår der reageres, og hvordan. Kravet om personaleuddannelse betyder, at de medarbejdere, der møder spillerne, skal kunne genkende og håndtere tegn på problemspil.
Reglen gælder for onlinekasino. Bekendtgørelsen om online væddemål (BEK nr 684 af 11/06/2025) har parallelle regler på flere punkter i forhold til ansvarligt spil, og Spillemyndigheden beskriver ansvarligt spil som en generel forpligtelse over for licenserede udbydere.
Hvorfor findes reglen?
Formålet med spilleloven er ifølge § 1 at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge og andre sårbare personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle ludomani, og at sikre, at spil udbydes retfærdigt, ansvarligt og gennemsigtigt.
Overvågning af spillemønstre understøtter alle tre hensyn. Problemludomani udvikler sig ofte gradvist, og tegnene kan være svære at se udefra. Indsatser, der stiger over tid, hyppigere spil eller spil på uhensigtsmæssige tidspunkter kan være signaler, som udbyderen er bedre stillet til at opdage, fordi den har adgang til spillernes kontodata.
Samtidig skal overvågningen ses i sammenhæng med spillernes egne værktøjer:
- Indbetalingsgrænse (§ 21): Spilleren skal sætte en grænse for indbetalinger, før spil kan begynde, med valg mellem daglig, ugentlig eller månedlig grænse. En forhøjelse kan tidligst træde i kraft efter 24 timer.
- Selvudelukkelse hos udbyderen (§ 23): Udbyderen skal tilbyde midlertidig eller permanent udelukkelse fra egne spil, samt en kort afkølingsperiode på 24 timer.
- ROFUS (§ 24): Spillemyndigheden fører registeret over frivilligt udelukkede spillere. Udbyderen skal tjekke registeret ved oprettelse af nye spillere og ved hvert login og skal også tjekke det senest 24 timer før udsendelse af markedsføring.
Overvågningen er med andre ord ét lag i et større system. Grænserne sætter rammen for, hvor meget der kan spilles for, mens overvågningen skal fange dem, der alligevel viser tegn på problemspil.
Hvordan kontrolleres det?
Spillemyndigheden fører tilsyn med udbyderne. Tilsynet er risikobaseret og bygger for onlinekasino og væddemål på data, som udbyderne selv indberetter, på årsrapporter samt på henvendelser fra borgere og andre udbydere. Hvis Spillemyndigheden finder fejl, kan den give et påbud, en påtale eller politianmelde sagen.
Det betyder, at overvågningen af spillemønstre ikke kun er en teknisk opgave. Udbyderen skal kunne dokumentere, at der findes procedurer, at personalet er oplært, og at der handles, når det er nødvendigt. Spillemyndigheden lægger desuden vægt på, at spillere får oplyst aldersgrænsen, kontaktmuligheder til behandlingssteder i Danmark, og at henvisningen til StopSpillet og oplysningen om ROFUS er synlige.
Markedsføringen hører også med her. Efter spillelovens § 36 skal markedsføring af spil fremstille spil som underholdning, være afbalanceret, ikke henvende sig til personer under 18 år og ikke antyde, at spil løser økonomiske problemer. En udbyder, der overvåger spillernes mønstre, må samtidig ikke tilskynde dem til at spille mere, end de selv har valgt.
Hvad siger reglerne ikke?
Det er lige så vigtigt at kende grænserne for reglerne. Af det, der fremgår af bekendtgørelsen og Spillemyndighedens materiale, kan man ikke udlede følgende:
- Der står ingen konkrete tærskelværdier. § 22 kræver overvågning og handling, men angiver i det materiale, vi bygger på, ikke præcise grænser for, hvornår et mønster er bekymrende. Det er op til udbyderens interne regler at definere.
- Der er ikke krav om et bestemt teknisk system. Reglen stiller krav til resultatet, ikke til hvilke værktøjer der bruges.
- Tidsgrænser er ikke obligatoriske. Nogle udbydere tilbyder frivillige tidsgrænser, men der findes efter det foreliggende materiale ikke et obligatorisk krav om tvungne spilletidsgrænser i bekendtgørelserne.
- Overvågningen erstatter ikke spillernes egne værktøjer. Indbetalingsgrænser, afkølingsperioder og ROFUS eksisterer som selvstændige krav. Overvågning løber parallelt med dem, ikke i stedet for.
- Overvågning er ikke det samme som indgreb. Bekendtgørelsen beskriver pligten til at handle for at forebygge problemspil, men i det tilgængelige materiale specificeres det ikke, hvilket konkret indgreb der altid skal følge.
Det er også værd at bemærke, at overvågningen foregår hos den enkelte udbyder. Indbetalingsgrænsen gælder per udbyder, og overvågningen af spillemønstre følger den enkelte udbyders egne spillere. Der findes i det materiale, vi bygger på, ikke oplysninger om tværgående overvågning på tværs af udbydere.
Hvad betyder det i praksis?
For spilleren betyder reglerne, at licenserede udbydere har pligt til at holde øje med, om spilleadfærden ændrer sig på en måde, der kan tyde på problemspil. For udbyderen betyder det en dokumentationspligt: procedurer på papir, uddannet personale og handling, der kan forklares over for Spillemyndigheden.
Systemet hviler på flere ben, der understøtter hinanden. Spilleren får værktøjer til at styre sit eget forbrug. Udbyderen skal følge med og handle. Spillemyndigheden fører tilsyn med, at begge dele sker. Og hvis et problem alligevel opstår, findes der hjælp: StopSpillet er en gratis og fortrolig telefonlinje om spilproblemer, og Center for Ludomani tilbyder gratis behandling uden henvisning.
Overvågning af spillemønstre er med andre ord ikke en tilvalgsfunktion, men en lovpligtig del af at drive onlinekasino i Danmark. Den findes, fordi lovgiver har vurderet, at forebyggelse af ludomani kræver, at nogen kan se adfærdsændringer tidligt, og at den, der har bedst mulighed for det, er udbyderen selv.
